Fedtlever

Fedtlever optræder især hos velnærede,højt drægtige eller ny folede ponyer.
Shetlandsponyer og islandske heste synes mere disponerede for at få sygdommen end andre hesteracer.
Årsagen til sygdommen kendes ikke med sikkerhed; men nogle faktorer, som f.eks. sandophobning i tarmkanalen, transport, infektionssygdomme, parasitter, kan være medvirkende til at sygdommen opstår.
Disse lidelser kan nedsætte ædelysten eller få hesten til at holde op med at æde.
Når ædelysten går ned eller ophører, er det nødvendigt, at hesten mobiliserer sit depotfedt.
Dette fedt bliver via blodet transporteret og omdannet til energi i leveren. Hvis leveren ikke er i stand til at omdanne dette fedt, akkumuleres det i leveren og sygdommen fedtlever opstår.
Nogle opfatter fedtlever som en sekundær lidelse, fordi hestens ædelyst er nedsat eller ophørt.
Når heste får fedtlever, vil foderindtaget nedsættes eller der kommer total fodervægring. Der kan i nogle tilfælde ses tegn på svælglammelse, muskelsmerte og diarré. I nogle tilfælde får hesten feber og slimhinderne kan ses med en gullig misfarvning.
Sygdommen kan vare fra 1 - 14 dage og dødeligheden er på 60 -100%.

Hvad kan jeg gøre?
Man må forsøge at finde årsagen til lidelsen.
Behandling kan være et kulhydrat rigt foder, f.eks. melasse, korn, druesukker opløst i drikkevand.
Hvis hesten ikke æder, kan fodring gennem næse/svælgsonde med f.eks. mælk og havresuppe være nødvendig.
Intensiv behandling med en sukkeropløsning direkte i blodet flere gange om dagen vil "beskytte" leveren mod yderlig akkumulering af fedt.
Lidelsen kræver evt. indlæggelse på et hestehospital.
I svære tilfælde kan abort være ”den sidste” udvej for at få hoppen til at overleve.
Men selvom der behandles intensivt er udsigten til helbredelse ringe.