Sitemap Partnere


Find lokal dyrlæge

  Skriv dit postnr.

    

Få Nyhedsbrev

Skriv din email:
Indtast koden:


 

Brok

Denne artikel:


Ved brok forstås en unormal fremtrængen af et organ (eller dele deraf) gennem væggen i en legemeshule.

Brok kan forekomme som lyskebrok, bugbrok, mellemkødsbrok, navlebrok og brok fra bughule til brysthule.

Navlebrok
Navlebrok forekommer hos killinger lige ofte hos begge køn. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor navlebrok opstår, men måske kan det være arveligt betinget. Navlebrokket kan variere i størrelse, men findes i det fleste tilfælde som en blød hævelse på navlestedet.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis navlebrokket kan "puttes" tilbage i bughulen kan man vente med at lade killingen operere indtil den er ca. ½ års tid. Kan man ikke " putte " brokket tilbage i bughulen, må man konsultere dyrlæge. Eneste mulighed for behandling er operation.

Lyskebrok

Lyskebrok optræder som en hævelse imellem bagbenene bag ved de bagerste mælkekirtler. Man kan evt. føle en blød hævelse. Lyskebrok forekommer sjældent hos kat. Eneste behandlingsmulighed er operation.

Mellemkødsbrok

Bemærk, mellemkødsbrok ses som en hævelse på siden af endetarmsåbningen og haleroden. Katten kan have vanskeligt ved at komme af med afføringen.

Mellemkødsbrok ses sjældent hos kat.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis man opdager en blød hævelse på en eller begge sider af haleroden på katten, må man konsultere dyrlæge for at få at vide, om katten har mellemkødsbrok. Eneste behandling er operation.

Bugbrok

Bugbrok ses som en pludselig opstået hævelse på kroppen af katten. Bugbrokket skyldes i reglen altid uheld. Det ses i forbindelse med trafikskade, og efter indtrægende fremmedlegemer til bughulen.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis man pludselig ser en akut opstået hævelse under huden, må man straks kontakte dyrlæge for at få vide om katten har et bugbrok. Eneste behandling er operation.

Mellemgulvsbrok

Mellemgulvsbrok opstår, når mellemgulvet, som sidder mellem brysthule og bughule, går i stykker. Herved kan der trænge tarme og andre organer fra bughule til brysthule. Mellemgulvsbrok ses hyppigt efter trafikskader og fald fra stor højde, f.eks. lejligheder, hvor katten falder ud af åbentstående vinduer.

Katten vil have vejrtrækningsbesvær og man vil se, at den trækker vejret med "maven". Endvidere vil den have tilbøjelighed til at være "siddende" på halen.

Hvad kan jeg gøre?

Opdager man, at katten pludselig trækker vejret på en unormal måde, bør man søge dyrlæge, for at få at vide om katten har mellemgulvsbrok. Eneste behandlingsmulighed er operation.

 

Sygdomme

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

 



Nellerødvej 29
DK-3200 Helsinge

Bemærk
Informationer på Dyrlægevagten, erstatter ikke dyrlægekonsultation/diagnostisering eller anden form for professionel medicinsk behandling. Artiklerne er ikke et alternativ til at opsøge en dyrlæge eller diagnose for medicinsk behandling.

 

 

 

 


Annoncering
Muligheder for sponsorer og annoncører hos Dyrlægevagten