|
|
Berlingske Tidende
Berlingske Tidende d. 02-12-00 Dyrlægevagt på nettet En forkølet kanin, et marsvin der har aborteret, eller en hund der bliver køresyg. Problemerne og spørgsmålene kan let hobe sig op, når man har kæledyr, men nu er der kommet en ny mulighed for at få hurtige og gratis informationer. Dyrlægerne Jens Bakkegaard og Birthe Valling åbnede i denne uge hjemmesiden www.dyrlaegevagten.dk. Her er alle tre ovennævnte problemer beskrevet og mere til. Foreløbig rummer sitet 450 artikler om kæledyr, der er inddelt i grupperne katte, hunde, heste, fugle og gnavere. Udover faglig information om kæledyr, er der på hjemmesiden også en butik, hvor man dels kan tjeke priser på forskellige typer dyrefoder, dels bestille det og få det leveret lige til døren.
|
|
|