Betændelse

Bakterier, andre mikroorganismer og fremmedlegemer kan, når de trænger ind i den levende organisme, fremkalde sygdomme herunder betændelse.
Betændelse kan også opstå ved termisk, kemisk og mekanisk påvirkning.
Siden oltiden har man defineret betændelsesbegrebet som en sygelig tilstand, som viser sig ved
 
• varme
• rødme
• hævelse
• smerte
• funktionsforstyrrelse

Den forøgede varme skyldes øget blodgennemstrømning og blodoverfyldning i det væv, som er sygt. Rødmen er ikke så almindelig hos hunde, men kan dog ses på tyndhåret upigmenteret hud. Rødmen kan variere i farve fra let rødlig til blåligrød.
Hævelse, som følge af betændelse, skyldes et forøget blodindhold i det betændte væv. Årsagen hertil er, at blodkarrene er mere udspilede og mere blodfyldte.
Betændelsessmerten skyldes øget tryk på nerverne i det betændte væv. Hvis der er mange nervegrene, som forsyner det betændte område, vil det udløse en kraftigere smerte.
Funktionsforstyrrelsen kan skyldes betændelseshævelsen, som kan genere, fordi hævelsen hæmmer hundens bevægelsesfrihed mekanisk. Smerten kan samtidig påvirke funktionen, fordi denne ofte er kraftigere, p.g.a et øget tryk i hævelsen under bevægelse. Man ser dette f.eks. i forbindelse med "ondt i halsen", hvor hunden har vanskeligt ved at synke.

Hvad kan jeg gøre?
Man kan forebygge betændelse ved at forhindre, der opstår læsioner og dermed mulighed for infektion. Er der en betændelse til stede, må man søge at fjerne betændelsens årsag, f.eks fremmedlegeme i øjet, indtrådt fremmedlegeme i poten. Herefter må man tilstræbe, at det betændte får ro, øjet beskyttes mod lys, poten får ro, så smerten mindskes. Herudover kan man behandle med lægemidler, som kan være medvirkende til at dæmpe betændelsen.
Kulde i form af isposer kan i begyndelsesstadiet virke smertestillende, og kan samtidig hæmme blødning. Kuldepåvirkningen må ikke vare mere end 1 - 2 døgn for ikke at beskadige vævet yderligere.
Efter denne periode kan tilføres varme, f.eks. varm sæbevand, som i nogen grad medvirker til at lindre og som samtidig er med til, at betændelsen "trækker til". Hvis der går hul på betændelsen, beskrives dette som pus eller materie.